23. november 2024

Faxe: En ung pige løj overfor politiet og sagde hun var blevet voldtaget.

Torsdag den 13. oktober 2011 fik politiet anmeldelse om, at en ung pige havde været udsat for fuldbyrdet voldtægt. Voldtægten skulle være fundet sted på et stisystem mellem Rådhusvej og Rosenkildevej i Faxe.

Pigen har ved afhøring erkendt, at der var tale om en opdigtet hændelse, og at hun ikke havde været udsat for voldtægt som anført. Tekniske undersøgelser på stedet har ligeledes godtgjort, at voldtægten ikke har fundet sted.

Pigen har ikke givet en nærmere forklaring om, hvorfor hun anmeldte voldtægten, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Anklagemyndigheden vil nu vurdere, om den pågældende skal sigtes for falsk anmeldelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.