Torsdag aften kører der ingen tog mellem Hvalsø og Roskilde på grund af en personpåkørsel.
Klokken 19.51 blev politi, ambulance og redningsmandskab kaldt ud til Hovedvejen i Glim ved Roskilde, hvor en person var blevet påkørt af toget.
I forbindelse med myndighedernes arbejde på stedet, er togdriften på strækningen mellem Hvalsø og Roskilde indstillet og DSB oplyser, at der indsættes togbusser på strækningen.
Det er uvist hvor længe togdriften er indstillet.
Man kan følge den aktuelle drift på www.dsb.dk/trafikinformation
Netavisen Sjælland følger situationen.. – Senest opdateret kl. 20.22