En person er fundet død efter en brand i et rækkehus på Møllevej i Høng ved Kalundborg.
Politi og brandvæsen blev kort efter klokken 19 kaldt ud til branden og det det lykkedes brandvæsenet at forhindre ilden i at sprede sig.
Efterfølgende fandt redningsberedskabet en omkommet person i lejligheden.
– På nuværende tidspunkt kan det ikke fastslås med sikkerhed, om den omkomne er identisk med lejlighedens beboer, en ældre mand fra 1933, oplyser Vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Michael Sehested.
Politiet har bedt Rigspolitiets tekniske afdeling NKC, samt lokalpolitiet i Kalundborg om hjælp til at fastlægge brandårsagen og til at faststlå identiteten på den omkomne.
De pårørende til beboeren er blevet underrettet.