Næstved: Indbrudstyve blev i nat forstyrret, da de forsøgte at stjæle et pengeskab fra en smørrebrødsforretning i Næstved.
Vidner tilkaldte ved 2-tiden politiet, da der kom mærkelige lyde fra kælderen under Rugvængets Smørrebrød.
Da politiet kom frem viste det sig, at tyvene havde forsøgt at stjæle forretningens pengekab. Pengeskabet stod klar ved en bil, som havde bagklappen åben. Men pengeskabet havde øjensynligt været for tungt til at de kunne magte det.
Vidner oplyste til politiet, at tre sortklædte skikkelser var set løbe ad Lollandsvej mod Fynsvej.