Roskilde: Politiet måtte tage peberspray i brug, da man i aftes stoppede en formodet narkopåvirket bilist.
Klokken 18.40 standsede politiet en 21-årig mand, der kom kørende ad Knolden i en varbil.
Politiet mistænkte ham for at være påvirket af narkotika, hvilket den 21-årige bestemt ikke var tilfreds med. Han satte sig voldsomt til modværge og betjentene benyttede derfor peberspray mod ham.
Den 21-årige blev løsladt efter at han havde fået skyllet øjne og afleveret en blodprøve.