Den tidligere professionelle bokser Patrick Nielsen, er blevet varetægtsfængslet, sigtet for grov vold mod en kvinde, der skal være begået i søndags på en adresse i Albertslund.
Det skriver Ekstrabladet.dk.
Ekstrabladet.dk skriver, at Patrick Nielsen, ifølge sigtelsen, bl.a. skal have trukket kvinden ned af en trappe til en kælderskakt, hvor han skal have slået hende og trampet hende på hovedet, ligesom han skal have taget kvælertag på hende.
Patrick Nielsen nægter, at han har taget kvælertag og afviser, at der er tale om grov vold.
Dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i foreløbig 14 dage.
Boksekarriere
Patrick Nielsen debuterede som professionel bokser d. september 2009 i en kamp mod ungareren Zoltan Borovics som han vandt på teknisk knockout i første runde. Kampen foregik i Messecenter Herning.
Han har siden vundet IBF Youth, WBA Interkontinental, WBO Interkontinental og WBC Silver titlerne i mellemvægt, samt WBA International titlen i supermellemvægt.
Han debuterede som MMA-fighter den 8. juni 2019 i K.B. Hallen i København. Det var mod Mark O. Madsen. Den kampe tabte han.
Set på TV
Han har optrådt flere gange i TV. Bl.a. 2010, hvor han deltog og vandt i TV2 programmet Stjernetræf og året efter, blev han nummer to sammen med Claudia Rex i Vild med dans, også på TV2. I 2017 var han sammen med sin familie medvirkende i TV3 programmet Familien Nielsen.
Den tidligere bokser blev sidste år optaget i rockergruppen Satudarah MC og har medvirket i en anden Satudarah-rocker A’Typisks musikvideoer.