Holbæk: En 60-årig børnehavepædagog blev fredag eftermiddag idømt et år og tre måneders fængsel for at krænke børn i den institution hvor han var ansat.
Den 60-årige er dømt for flere blufærdighedskrænkelser mod 14 børnehavebørn i børnehuset Eventyrlunden i Holbæk. Bl.a. blev han dømt for at have berørt børnenes kønsdele under og uden på tøjet. Flere af børnene havde beskrevet berøringerne sådan, at den tiltalte havde foretaget masturberende bevægelser på deres kønsdel.
Pædagogen blev også dømt for at have kysset børnene på munden og i nogle tilfælde med tungen.
Udover fængselsdommen, blev den 60-årige også frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.
Dommen faldt fredag eftermiddag ved retten i Holbæk.