En anmeldelse om en hurtigt kørende bilist på Holbækmotorvejen ved Roskilde, fik søndag eftermiddag politiet til at rykke ud for at standse bilisten.
Politiet fik kontakt til den hurtigtkørende bil og fik den standset. Bag rattet sad en 38-årig mand fra Kirke Hyllinge, som ikke havde nogen førrerret. En narkometertest indikerede, at den 38-årige var påvirket af cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden førerret og før kørsel i narkotikapåvirket tilstand og anholdt så der kunne udtages en blodprøve.
De politiet ransagede bilen fandt de i en taske nogle samlerknive, som den 38-årige ikke havde noget tilladelse til at besidde. Knivene blev derfor beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af knivloven, hvilket den 38-årige også blev sigtet for overtrædelse af. Ved visitationen af den anholdte fandt politiet ham i besiddelse af et mindre kontantbeløb, hvoraf politiet beslaglagde hovedparten på grund af en gæld til det offentlige.
Personbilen, som den 38-årige kørte i, blev også beslaglagt af politiet med henblik på senere konfiskation, for den 38-årige var mere end tre gange tidligere blot i pr var blevet afsløret i at køre bil uden at have et kørekort. Beslaglæggelsen var under protest fra den 38-åriges side, så politiet skal nu have en dommer til at kigge nærmere på grundlaget herfor.
Den 38-årige vil således høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, og når en dommer har taget stilling til, hvorvidt politiet havde grundlag for at beslaglægge personbilen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.