23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 29-årig mand blev søndag aften overfaldet af en gruppe unge efter han havde påtalt deres opførsel.

Den 29-årig var kort efter klokken 19 steget af toget i Greve, da han ved udgangen til Portalen bemærkede en gruppe unge, som råbte efter forbipasserende borgere, heriblandt børnefamilier. Dette påtalte den 29-årige, hvorefter han blev overfaldet med knytnæveslag af tre unge mænd fra gruppen.

Den 29-årige gik efterfølgende fra stedet, men blev igen passet op af de samme mænd, der igen overfaldt ham med knytnæveslag, men nu også sprøjtede peberspray i ansigtet på den 29-årige.

Herefter blev sagen anmeldt til politiet, som sendte flere patruljer til stedet for at søge efter de mistænkte.

En hundepatrulje søgte området igennem, men fandt ikke frem til mændene.

Den 29-årige blev kørt med ambulance til sygehuset til undersøgelse. Han kom dog ikke alvorligt til skade ved overfaldet.

De tre mænd beskrives som:
A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 15-20 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk, Iført: sort windbreaker, sort kasket, Medbragte: peberspray

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 15-20 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk, Iført: hvid/rød/blå trøje, muligvis af mærket Fila.

C: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 15-20 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Iført: grå/hvid bomulds hættetrøje

Politiet efterforsker sagen om overfaldet på den 29-årige og søger i den forbindelse vidner i sagen. Hvis man har set overfaldet eller kan komme med oplysninger om de mistænkte, så hører politiet gerne om det på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.