Lynge: En motorcykel overhalede hasarderet en civil patruljevogn torsdag eftermiddag kort før klokken 18 på Slangerupvej i Lynge.
Patruljevognen forsøgte at standse motorcyklen, men føreren ønskede ikke at standse og fortsatte. Patruljen satte efter og først på Ganløsevej stoppede jagten, da motorcyklen kørte ud på en pløjemark.
Føreren, en 26 årig mand fra Slangerup, blev sigtet for diverse færdselsforseelser og for ikke at have kørekort til mc. De viste sig at nummerpladen der sad på motorcyklen var stjålet, ligesom der ikke var betalt afgift for køretøjet.
Politiet beslaglade motorcyklen.