Overfaldt vagter ved Haslev Festdage

En 25-årig mand fra Køge blev fredag aften anholdt efter et overfald i forbindelse med Haslev Festdage.

Ifølge politiet havde manden været involveret i en diskussion med to vagter, som udviklede sig til vold med slag og spark mod vagterne.

Den 25-årige blev tilbageholdt på stedet, indtil politiet ankom og anholdt ham klokken 22.44.

Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Senere blev han løsladt igen klokken 0.43.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.