Ringsted: En 24-årig mand fra Odense blev i aftes anholdt på banegården i Ringsted.
Manden var blevet tilbageholdt af togpersonalet, fordi han kort forinden havde overfaldet sin 22-årige kærste.
Parret var på togtur fra Købehavn og var kommet næsten til Ringsted, da den 24-årige formentlig på grund af jalousi gik amok og tog kvælertag på kvinden.
Ifølge hende spyttede, slog og sparkede han også.
Den 24-årige mand sidder stadig anholdt og vil i løbet af formiddagen blive sigtet og afhørt til sagen.