23. november 2024

To mænd er blevet sigtet for vold efter de natten til søndag overfaldt en ekspedient på McDonald’s på Blegdammen i Næstved.

Klokken 1.42 modtog politiet en overfaldsalarm fra McDonald’s restauranten.

To spirituspåvirkede mænd på henholdsvis 45 og 37 år, som stod i kø foran kassen, begyndte at råbe efter ekspedienten, og da denne bad de to mænd om at forholde sig roligt, blev de begge voldelige og tildelte ekspedienten flere knytnæveslag og tog halsgreb på ham.

Da politiet ankom til stedet kort tid efter var de to mænd der stadig. De blev begge anholdt og sigtet for vold, hvorefter de kom med på politistationen for at sove rusen ud til søndag formiddag, hvor de blev løsladt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.