En 26-årig mand blev onsdag klokken 0.21 anholdt på et opholdssted på Nordfalster og sigtet for bl.a. trusler på livet.
Det skete, efter at den 26-årige havde overfaldet to ansatte på stedet med flere knytnæveslag, og herefter truede han dem med en køkkenkniv.
Den 26-årige – som var påvirket og ude af balance – blev anholdt uden dramatik, og han er sigtet for trusler på livet og for trusler om vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, og det overvejes i øjeblikket, om den 26-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.