24. november 2024

Skud gik af under tumult da to mænd trængte ind i et hus ved Søllested

Søllested: En 39-årig mand blev slået med en pistol og måske stukket med en kniv eller skruetrækker, da to mænd i nat trængte ind i en landejendom ved Søllested på Lolland natten til fredag.

Røverne forlangte penge.

Da manden satte sig til modværge, blev han slået flere gange i hovedet med den ene røvers pistol. Under tumulten gik et skud af, men ingen blev ramt. Også mandens veninde blev overfaldet og sparket.

Røverne forsvandt fra stedet efter de havde fået mandens pung med adskillige tusinde kroner i.

– rl