København: Politi og brandvæsen rykkede natten til søndag ud til Rådmandsgade, hvor der var kraftig røgudvikling fra kælderen med røgudsivning på både for- og bagside af bygningen.
Opgangens beboere blev evakueret.
Efter en times brandslukning var branden under kontrol, og kort tid efter kunne de evakuerede beboere vende tilbage til deres lejligheder.