23. november 2024

En svensk mand blev onsdag aften anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Onsdag klokken 19.25 blev politiet kaldt til banegården i Næstved, hvor toget fra Hamborg var på vej ind.

Med i toget var en 16-årig pige fra Ringsted, som sammen med sin jævnaldrende veninde havde siddet i en kupe sammen med en mand. På et tidspunkt havde manden trukket op i sin bluse og givet sig til at onanere.

Pigerne henvendte sig til togpersonalet, som herefter alarmerede politiet.

Betjentene fandt frem til den pågældende mand i toget. Det var en 44-årig mand med bopæl i Sverige, og han blev anholdt klokken 19.37 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Den 44-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kort før midnat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.