22. november 2024

Grafik: NASA/Rolf Larsen.

Grafik: NASA/Rolf Larsen.

Onsdag aften holdt regeringen, med Statsminister Mette Frederiksen (A) i spidsen, pressemøde for at præsentere nye omfattende tiltag i kampen mod corona-smitten.

Tiltagende er:

Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem
Elever og studerende på alle offentlige ungdomsuddannelser- og videregående uddannelser mfl. sendes hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 hjem i foreløbigt to uger. Private institutioner opfordres til at gøre det samme.

For kostelever skal det aftales lokalt, hvilke elever der kan blive på skolen, indtil skolen genåbner.

Alle indendørs kulturinstitutioner m.m.
Alle indendørs offentlige kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter lukkes hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 i foreløbigt to uger. Udbydere af public service er undtaget fsva. angår nyhedsformidling og beredskab.

Alle private udbydere, selvejende institutioner, frivillige foreninger og trossamfund mv. opfordres kraftigt til at gøre det samme.

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem
Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 hjem i foreløbigt to uger. De pågældende skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Hvis det ikke er muligt, sendes vedkommende hjem med løn. Offentligt ansatte, der er sendt hjem og ikke arbejder hjemmefra, står fortsat til rådighed for arbejdsgiveren og vil i øvrigt kunne blive pålagt at bistå med varetagelsen af nødvendige samfundsfunktioner. Med kritiske funktioner sigtes der f.eks. til personale i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren, politiet, kriminalforsorgen, beredskabet, kødkontrollen og området for socialt udsatte. Det forhold, at hjemsendelse vil indebære opbygning af sagsbunker og forlængede sagsbehandlingstider, indebærer ikke, at funktionerne anses som kritiske.

Det private arbejdsmarked
Alle private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie under iagttagelse af opretholdelse af kontraktmæssige forpligtelser, f.eks. eksport, og leverancer. Endvidere opfordres til, at der alene afholdes fysiske møder mv., hvis det er absolut nødvendigt, og at der tages øvrige relevante tiltag for at sikre hensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen. Det forudsættes, at der sikres opretholdelse af den nødvendige forsyningsvirksomhed, herunder f.eks. fødevareforsyningen, dagligvaremarkedet, apotekervæsen, energi, vand, affaldshåndtering, tele- og IT-infrastruktur, finansielle infrastruktur mv.

Lukning af skoler og dagtilbud
Alle offentlige skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger. Kommunerne etablerer nødpasning. Bedsteforældre bør ikke passe børn, hvis de pågældende på grund af alder eller helbred er særligt sårbare over for COVID-19. Private institutioner opfordres til at gøre det samme.

For efterskoler skal det aftales lokalt, hvilke elever der kan blive på skolen, indtil skolen genåbner

Begrænset anvendelse af kollektiv trafik
Brugen af den kollektive trafik skal begrænses og spredes over mest mulig tid og kapacitet.

Der er allerede taget tiltag for at sikre dette, herunder kørsel med større kapacitet. Der indføres nu pladsbilletkrav hos DSB på alle afgange på intercity og lyntog og på regionaltog så hurtigt som teknisk muligt.

Restriktioner i forhold til plejehjems- og hospitalsbesøg
Sygehuse og plejehjem mv. opfordres til med umiddelbar virkning at indføre skærpede restriktioner i forhold til besøg.

Hastelovgivning som giver mulighed for at gennemtvinge særligt nødvendige foranstaltninger

Regeringen fremsætter torsdag den 12. marts 2020 hastelovforslag, som vil give myndighederne mulighed for om nødvendigt at gennemtvinge eksempelvis lukning af private institutioner, skoler og dagtilbud, forbyde arrangementer og andre forsamlinger, hvor mange personer opholder sig tæt sammen

Forbud mod at samle flere end 100 personer indendørs
Der udstedes forbud mod, at arrangører, forlystelser, restaurationsvirksomheder mv. samler flere end 100 personer indendørs. Forbuddet udstedes, så snart hastelovgivningen er trådt i kraft i starten af uge 12 2020. Indtil forbuddet er udstedt opfordres til, at det følges, og at der generelt sikres mulighed for at holde passende afstand mellem gæster, besøgende mv. Det anbefales ligeledes, at der heller ikke under private former samles flere end 100 personer indendørs.

Udenrigsministeriet skærper sine rejsevejledninger
Rejsevejledningerne følger den globale udvikling og skifter farve, når smittetal, lokale restriktioner, mange danskere i lande med svage sundhedssystemer i lande uden for Europa tilsiger det. Konkret betyder det i dag d. 11. marts 2020 ændringer (orange) for områder i Tyskland, Frankrig og Schweiz og for landene Tyrkiet, Thailand, Egypten og Vietnam. Herudover en særlig opfordring til udsatte grupper om at blive hjemme.

Yderligere restriktioner ved indrejse i Danmark
Regeringen undersøger muligheden for at indføre yderligere restriktioner ved indrejse i Danmark. Det gælder bl.a. mulighed for tvungen helbredsundersøgelse ved ankomst, mulighed for tvungen karantæne ved ankomst fra røde områder, mulighed for afvisning af udlændinge, der ankommer fra røde og orange områder ved grænsen. Endvidere mulighed for generelt at forbyde passagerer på skibe, herunder krydstogtskibe, at gå i land.

Eventuelle tiltag gennemføres under behørigt hensyn til opretholdelsen af de nødvendige forsyningskæder, herunder fødevareforsyning og til dagligvaremarkedet, og så de så vidt muligt ikke hindrer virksomhedernes muligheder for at modtage leverancer fra eller eksp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.