Offeret ventede på natbussen – 49-årig mand dømt for voldtægt

En 49-årig mand blev torsdag ved Retten i Glostrup dømt for voldtægt af en ung pige.

Voldtægten fandt sted den 13.februar på et stisystem nær Hovedgaden i Glostrup. Manden henvendte sig til pigen, mens hun ventede på en natbus. Han blev kort efter voldtægten anholdt.

I retten afviste den 49-årige, at der var tale om voldtægt. Han forklarede, at det var foregået efter fælles ønske. Den forklaring afviste retten.

Den 49-årige blev idømt 2,5 års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt. Han blev fængslet efter dommen, som han valgte at anke til frifindelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.