Overfaldsmand bidt i hånden
Tidligt søndag morgen overfaldt en yngre mand en kvinde på Dyrehavevej i Hillerød lidt i seks.
En 30-årig kvinde var på vej hjem, da hun blev stoppet af en mand, der hev hende ned på jorden og lagde sig oven på kvinden. Kvinden råbte op og bed den overfaldsmanden i hånden så han stoppede sit forehavende og forsvandt.
Politiet efterlyser en mand i begyndelsen af 20’erne, 180-185 cm høj, med mørkt karseklippet hår. Manden der var af dansk udseende, var iført en mørk, måske sort, trøje i et syntetisk materiale med lynlås foran og hætte, samt mørke bukser.
Politiet vil gerne have oplysninger fra folk som mener at kende manden, der altså nu har et bidemærke i hånden, formentlig mellem tommel- og pegefinger. Oplysninger kan gives til Hillerød Politi på tlf.: 48 26 14 48
– ms