25. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 41-årig mand fra Nordfalster er blevet sigtet for både blufærdighedskrænkelse, røveri og fornærmelig tiltale mod politiet.

Sagen tog sin begyndelse da politiet tirsdag aften blev kaldt til et supermarked i Præstø, hvor en kvinde anmeldte, at hun havde været udsat for blufærdighedskrænkelse. En mand havde taget hende på brysterne og ryggen.

Politiet fik kontakt til den mistænkte, som stadig opholdt sig på stedet. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og bortvist fra stedet.

Men godt ti minutter senere fik politiet en ny anmeldelse fra supermarkedet. Denne gang havde den 41-årig taget to dåseøller fra et køleskab og var gået gennem kassen uden at betale for dem. Han truede en medarbejder med at slå ham ihjel, og derfor blev den 41-årige blev anholdt og sigtet for røveri.

Mens politibetjentene var på stedet, kaldte den anholdte dem for bøssekarle, og derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale. Den 41-årige blev taget med til politistationen i Næstved og løsladt igen ud på natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.