Foto: Ole M. |
Fond har afgivet et højere købstilbud.
Fonden Jagtvej 69, der ønsker at købe Ungdomshuset på Jagtvej 69, har fremsat et nyt og bedre tilbud til ejeren af ejendommen, Den kristne frikirke Faderhuset. Det fortæller DR København.
– Jeg vil ikke sige hvor meget fonden har tilbudt for Ungdomshuset, men det er væsentligt bedre end de fem milioner kroner, vi tidligere har budt, siger fondens advokat, Knud Foldschack, til DR København.
Faderhusets leder, Ruth Evensen der indtil nu har afvist at sælge ejendommen, har indtil på fredag kl. 16 til at tænke over det nye tilbud fra fonden.
– rl