En yngre mand blev tidligt i morges anholdt efter et indbrud i Statoil-tanken på Gaabensevej i Nykøbing F. udviklede sig til røveri.
Kort før klokken 4 knuste en yngre mand indangsdøren til forretningen med en hammer og tog derefter øl, spiritus og diverse slik og sandwich.
På vej ud af butikken med varerne blev han antastet af to mænd, som begge var på vej til arbejde og stod og tankede deres biler på tankstationer overfor, og som var løbet over for at se, hvad der skete.
Den unge mand truede de to mænd med en hammer; men de to mænd var så kloge, at de holdt sig på passende afstand indtil politiet var fremme, og de kunne anholde den unge mand.