Regeringen har indgået tre politiske aftaler om abort, der både rykker aldersgrænsen og abortgrænsen.
Abortgrænsen hæves fra udgangen af 12. til udgangen af 18. graviditetsuge. Det sker for at give kvinder bedre tid og mulighed for at handle på den viden, som de får efter de fostermedicinske undersøgelser.
Der er indgået aftale om, at at erstatte de fem regionale abortsamråd med et nyt nationalt abortnævn. Det sker for at styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om senabort og dermed undgå de regionale forskelle, som der tidligere har været rejst kritik af.
Desuden er det aftalt, at 15-17-årige fremover skal kunne få foretaget abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet. Aftalepartierne har bl.a. lagt vægt på, at den seksuelle lavalder er 15 år, og at man derfor som 15-årig selv kan træffe egne valg om egen krop.
De nye regler på abortområdet vil blive gennemført med en ændring af sundhedsloven og vil træde i kræft den 1. juni 2025.
:NB: