Nye regler giver familier mere tid til opskrivning i dagtilbud

Familier i Brøndby får fremover bedre tid efter barnets fødsel, før de skal tage stilling til opskrivning i dagtilbud.

Børne- og Skoleudvalget vedtog i sidste måned nye og mere fleksible optagelsesregler i tråd med kommunens Børne- og Ungepolitik.

Med de nye regler får børn anciennitet fra fødslen, hvis de skrives på venteliste inden for de første tre måneder. Det skal give familierne mere ro i den første tid efter fødslen.

Samtidig er søskendereglerne blevet lempet. Kravet om opskrivning inden for den første måned er fjernet, og det er ikke længere en betingelse, at søskende skal gå i samme dagtilbud i mindst seks måneder. Fremover prioriteres relation og tilknytning til dagtilbuddet, forudsat at der er ledig plads.

Der er desuden indført nye retningslinjer for længerevarende ferie og fravær.

De nye regler træder i kraft den 1. maj 2026. Reglen om anciennitet fra fødslen gælder allerede nu ved opskrivning inden for tre måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.