23. november 2024

Emilie Meng. Foto: Interpol.

Emilie Meng. Foto: Interpol.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i dag offentliggjort nye oplysninger i sagen om drabet på Emilie Meng.

Tilbage i juni måned offentliggjorde politiet billeder af et køretøj, som led i efterforskningen af drabet på Emilie Meng. Det drejede sig om en lys – formentlig hvid – Hyundai i30, som kunne knyttes til stationen i Korsør på det tidspunkt, hvor Emilie Meng forsvandt.

Nu har et vidne henvendt sig og fortalt, at vedkommende søndag morgen den 10. juli 2016 – dagen, hvor Emilie Meng timer tidligere forsvandt i Korsør – passerede på Vestre Ringvej i Borup ved nedkørslen til Regnemarks Bakke og så ”en mindre eller mellemstor lys bil, som var parkeret og havde bagklappen åben. Ved siden af bilen stod en mand, og det så ud, som om han løftede på en tung genstand”. Regnemarks Bakke er interessant, fordi det var der, Emilie Meng blev fundet juleaftensdag 2016.

Vidnet fortæller også, at hun kørte bag en traktor på Vestre Ringvej, hvilket fik vidnet til at sænke farten. Der var også en anden bil bag ved traktoren.

Derfor beder politiet nu alle, der har været i nærheden af nedkørslen ved Vestre Ringvej til Regnemarks Bakke i Borup mellem klokken 7.00 og 9.00 søndag den 10. juli 2016, om at henvende sig til politiet på 114. Uanset om man mener at have set noget vigtigt eller ej, vil politiet gerne tale med de personer, der har været i området i dette tidsrum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.