København: Københavns Politi har indført en ny visitationszone i København. Det sker efter flere skudepisoderne i den seneste tid.
Visitationszonen trådte i kraft klokken 14.00 i går fredag og varer frem til kl. 14.00 fredag d. 25. marts.
Årsagen til indførelse af visitationszone begrunde af politiet med den fortsatte højt prioriterede målrettede indsats mod bander og banderelaterede hændelser, samt andre forbrydelser hvor våben indgår.
Politiet oplyser, at visitationsmuligheden inden for den beskrevne zone er et nødvendigt værktøj, for at kunne fastholde trykket på mulige banderelaterede personer og køretøjer.
Der har i perioden fra 1. januar 2011 og indtil 11. marts 2011 været flere episoder i omhandlede område, hvor der har været anvendelse af skydevåben:
– Mandag den 17. januar 2011 var der på adressen Ruten 2 forsøg på manddrab. Der blev afgivet 14 skud – ingen ramt.
– Torsdag den 17. februar 2011 var der på adressen Terrasserne forsøg på manddrab. Der blev afgivet flere skud – forurettede ramt i benet.
– Torsdag den 10. marts 2011 var der på adressen Gadelandet forøvet drab og forsøg på manddrab. Der blev afgivet 25 skud – en dræbt og 2 tilskadekomne
Visitationszonen er afgrænset af Hareskovvej fra tilkørsel 1 nordpå til kredsgrænsen – kredsgrænsen til Mørkhøjvej – Frederikssundsvej – Åkandevej – Ruten til Hareskovvej – Hareskovvej sydpå til afkørsel 1.