23. november 2024

Region Hovedstaden: Antallet af 1-årige, der ammes er ikke set højere i 70 år. Seks ud af 10 overvægtige spædbørn er også overvægtige, når de starter i skolen. Hvert tiende barn kan ikke gribe en bold. Det er eksempler på ny viden, som kan hentes i Region Hovedstadens første sundhedsprofil om børn og graviditet.

Profilen taget udgangspunkt i den kliniske database ”Børns Sundhed”, som bygger på sundhedsplejerskers journaler i 11 kommuner i Region Hovedstaden. Det er en forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed, der har skrevet børnesundshedsprofilen.

Det er et godt datamateriale, fordi sundhedsplejersker ser næsten 100 procent af alle børn og er uddannet til at vurdere børnenes sundhed, trivsel og udvikling. Der indgår 5400 spædbørn og 4800 indskolingsbørn (op til 3. klasse) i rapporten.

Børnesundhedsprofilen konkluderer, at De fleste børn trives og er sunde. Social ulighed i sundhed findes også blandt små børn og at der er store gevinster ved en tidlig indsats.

Overvægt i de første leveår mangedobler risikoen for overvægt ved skolestart og hvert 5. barn har uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart.

Hvert 6. spædbarn udsættes for passiv rygning. Dét gælder hvert 4. indskolingsbarn og deres rygende forældre er oftest lavtuddannede eller forældre, der ikke bor sammen.

Mere end hver 10. nybagte mor oplever en efterfødselsreaktion, der øger risikoen for trivselsproblemer hos børnene, og det kan spores helt op til indskolingsalderen. Samtidig er antallet af børn, som ammes historisk højt, konkluderer Børnesundhedsprofilen.

Indsats baseret på profilen
Selvom det altså er flertallet af børnene, som trives, så er der også et mindretal, som skal hjælpes.

– Det er dejligt at konstatere, at de fleste børn i Region Hovedstaden er sunde, trives og udvikler sig alderssvarende, men der er også store mindretal, som har brug for vores hjælp, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Og profilen viser, at en tidligt indsats nytter og peger på konkrete temaer, hvor der er viden og personale til at skabe forbedringer for børns sundhed. Det gælder f.eks. en styrket indsats for at beskytte børn mod passiv rygning og en indsat for at forebygge overvægt i barndommen.

Men også at styrke indsatsen for at hjælpe mødre med efterfødselsreaktion og hjælpe forældre, hvis børn mistrives og har problemer med en alderssvarende udvikling.

– Børnesundhedsprofilen er et stærkt grundlag at prioritere og målrette den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ud fra. Det er mit håb, at rapporten vil bidrage væsentligt til den kommende indsats for regionens børn, fremhæver regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.