23. november 2024

Branden på Rosenlundsskolen i Skovlunde er nu slukket. Det meddeler Københavns Vestegns Politi.

Dermed er den udsendte varsling også ophævet. Varslingen betød ellers, at beboere i et område omkring skolen, skulle blive indendøre og lukke døre og vinduer, samt slukke ventilationen, da branden udviklede sundhedsskadelig røg.

Branden blev opdaget kl. 11.51 søndag formiddag og hele dagen har brandfolk kæmpet mod flammerne.

Beboerne i området blev bedt om at søge indendøre, men senere på eftermiddagen blev den varsling ophævet, blot for, at der kort efter på ny blev varslet, da branden blussede op igen.

Men søndag aften kunne Københavns Vestegns Politi så oplyse, at branden nu er slukket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.