Søndag morgen kort før klokken fem måtte politiet en tur til et værtshus i Vestergade i Holbæk, hvor en gæst havde overfaldet en dørmand og nikket vedkommende flere skaller.
Gerningsmanden løb efterfølgende fra stedet, men en patrulje fandt frem til ham i Nygade, hvor den mistænkte, en 25-årig mand fra Silkeborg blev anholdt og sigtet for vold mod dørmanden.
Den anholdte blev taget med til stationen til afhøring og sagsbehandling, hvorefter han blev løsladt.
Den 25-årige vil høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.