24. november 2024

Slagelse: En 43-årig mand nikkede mandag eftermiddag en politibetjente en skalle.

Politiet fik klokken 15.22 mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand havde tændt bål tæt ved sit hus på Helligkildevej i Slagelse.

Da betjentene kom ud til stedet kunne de konstatere at manden, der var 43 år, var noget ude af balance. De bad ham imidlertid om at slukke bålet, hvilket han ikke havde lyst til. Samtidig kaldte han betjentene ukvemsord, og da de bad ham om at tale pænt, nikkede han den ene betjent en skalle.

Den 43-årige lagt i håndjern, og da han i forvejen havde en behandlingsdom, blev han kørt til psykiatrihospitalet i Dianalund. Her valgte mand dog at udskrive manden et par timer senere. Men politiet vurderede ikke, at han kunne tage vare på sig selv og han blev derfor kørt til Næstved Politistation hvor han skulle overnatte i detentionen.

Den 43-årige var dog ualmindelig ophidset og forsøgte at skade sig selv ved at slå hovedet i gulvet. Derfor måtte han retur til Dianalund, hvor hans tilstand nu undersøges nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.