Nedrevet køreledning giver togkaos

Togtrafikken mellem Ringsted og Slagelse holder søndag eftermiddag stille som følge af en nedrevet køreledning ved Sorø.

Ifølge DSB medfører den nedrevne køreledning også længere rejsetid mellem landsdelene.

Der er indsat togbusser mellem Ringsted og Slagelse. Togbusserne kører i pendulfart, og de viste tider på Rejseplanen er derfor kun vejledende.

DSB oplyser samtidig, at det er vanskeligt at skaffe et tilstrækkeligt antal togbusser og opfordrer derfor passagerer til at undersøge alternative rejsemuligheder.

Banedanmark forventer tidligst, at togdriften på strækningen kan genoptages fra klokken 18.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.