En 29-årig mand fra Roskilde blev fredag eftermiddag anholdt og sigtet for narkokørsel i en uindregistreret bil på Kongemarksvej Roskilde.
Bilen var forinden væltet om på siden, men det lykkedes den 29-årige og en passager at få bilen på højkant igen. Men en politimand uden for tjeneste havde set det hele og tilkaldte en patrulje til stedet.
Den 29-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøve.