23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Der var "gevinst på fuld plade" om man så må sige, da politiet torsdag aften standsede en personbil på Silovej i Karlstrup ved Karlslunde for rutinemæssig kontrol af fører og køretøjet.

Der var “gevinst på fuld plade” om man så må sige, da politiet torsdag aften standsede en personbil på Silovej i Karlstrup ved Karlslunde for rutinemæssig kontrol af fører og køretøjet.

Føreren var en 50-årig mand fra Greve, som blev skønnet påvirket af narkotika under kørslen og derfor sigtet for narkokørsel.


I forbindelse med visitationen af ham efter anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af ca. fem gram skunk, ca. seks gram efedrin samt et mindre kontantbeløb. Ved ransagning af hans bil fandt politiet derudover ca. 10 gram kokain, en foldekniv med en bladlængde på 15 cm samt yderligere to knive. Disse fund medførte yderligere sigtelser for overtrædelser af knivloven samt lov om euforiserende stoffer.

Den 50-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne samt udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.