Narkobilist i stjålet bil forsøgte at flygte fra politiet

En 29-årig mand blev mandag kort før klokken 15 anholdt i Kalundborg efter en kort biljagt med politiet.

En patrulje havde bemærket en ældre BMW på Holbækvej, som var efterlyst i politiets systemer.

Da patruljen aktiverede det blå blink for at standse bilen, forsøgte føreren at slippe væk i høj fart. Flugten endte på Gåsetoftevej, hvor politiet fik standset bilen og anholdt både den mandlige fører og en kvindelig passager.

Den 29-årige mand, der havde kørt bilen, var påvirket af euforiserende stoffer og fik derfor udtaget en blodprøve. Han blev sigtet for flere overtrædelser, hvorefter både han og passageren blev løsladt.

Politiet arbejder nu på at tilbagelevere den stjålne bil til dens rette ejer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.