En mystisk knallertkører har igen været på spil. I nat forsøgte han at stikke en 15 årig dreng med en kniv på Sallingvej i Vanløse.
Drengen undgik akkurat at blive stukket ned, fordi han svingede ud på vejbanenen da han hørte knallerten helt tæt på. Det signalement som drengen gav af knallertkøren passer på det signalement som andre ofre har givet politiet: En mand på en sort knallert, i sort tøj og med sort full-face hjelm.
En kvinde blev torsdag stukket med kniv på Grøndals Parkvej af den mystiske knallertkører.