23. november 2024

En 69-årig mand fra Faxe blev torsdag morgen alvorligt kvæstet, da han som fører af en motorcykel kørte sammen med en gummiged.

Uheldet skete klokken 8.57 ved det vejarbejde, der er i gang på Faxevej lige uden for Rønnede. Den ene vejbane er spærret, og trafikken styres af en lysregulering.

Den 69-årige motorcyklist kom kørende for grønt, da en gummiged vendte ved vejarbejdet, og motorcyklisten kørte ind i gummigeden. En ambulancehelikopter fløj den 69-årige til Rigshospitalet til behandling for sine kvæstelser. Hans tilstand er stabil, men kritisk.

Føreren af gummigeden, en 22-årig mand fra Haslev, kom ikke noget til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.