22. november 2024

En 83-årig mandlig motorcyklist blev kritisk kvæstet i et uheld ved Gørlev. Foto: Presse-fotos.dk

En 83-årig mandlig motorcyklist er blevet indlagt i kritisk tilstand efter et færdselsuheld torsdag formiddag på Helsingevej i Kirke Helsinge ved Gørlev i Kalundborg Kommune.
En 83-årig mandlig motorcyklist blev kritisk kvæstet i et uheld ved Gørlev. Foto: Presse-fotos.dk

En 83-årig mandlig motorcyklist er blevet indlagt i kritisk tilstand efter et færdselsuheld torsdag formiddag på Helsingevej i Kirke Helsinge ved Gørlev i Kalundborg Kommune.

Politi og redningsmandskab blev alarmeret om uheldet kl. 9.12 og kørte straks til stedet, hvor den 83-årige var kommet svært til skade og blev stabiliseret, hvorefter han i lægehelikopter blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter i København.

Den 83-åriges pårørende blev underrettet om uheldet. Han er fredag formiddag fortsat indlagt på Rigshospitalet i kritisk tilstand på grund af hovedtraume

Vejen spærret

En bilinspektør blev tilkaldt til at foretage teknisk undersøgelse af de implicerede køretøjer og selve uheldsstedet. En foreløbig konklusion af undersøgelserne var, at en 60-årig mand fra Kgs. Lyngby som fører af en lastbil med tilkoblet sættevogn inden uheldet var standset med front mod syd i højre side af vejen for at læsse varer af. Sættevognens læsserampe var sænket helt til kørebaneniveau, da motorcyklisten kom kørende ad Helsingevej i sydlig retning på en lige vejstrækning. Af ukendte årsager kørte motorcyklisten ind i sættevognens bagende, så føreren røg af motorcyklen og ind på sættevognens lad. Sættevognen fik mindre skader ved venstre baglygte, medens motorcyklen fik kraftige skader som følge af uheldet.

Mens først redningsmandskab og derefter bilinspektøren arbjedede på stedet, blev vejen afspærret i beggeretninger og trafikselskabet Movia måtte omlægge bustrafikken ad vejen.

Politiet har rutinemæssigt fået udtaget blodprøver af både lastbilchaufføren og motorcyklisten til analyse for eventuel påvirkning af stoffer eller medicin, der måske kunne have indflydelse på kørslen.

Politiet afventer nu erklæringen fra bilinspektøren og analyseresultaterne fra blodprøverne, før politiet afgør, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.