København: Københavns Brandvæsen måtte onsdag formiddag yde assistance til en mindre motorbåd, der tog vand ind.
Klokken 11.05 fik Københavns Brandvæsen en alarm om, at en mindre motorbåd tog vand ind i farvandet ud for Lynetteløbet. En båd med dykkere og lænsepumpe blev sendt af sted.
Kort efter kunne Lyngby Radio oplyse, at motorbåden var på vej til bådehavnen Christianshavn og brandvæsnet blev bedt om at eskortere båden det sidste stykke.
Brandvæsnet nåede frem, netop som skipper var ved at fortøje båden og han kunne fortælle, at han ikke havde brud for yderligere hjælp.