Træneren for det danske herre fodboldlandshold, Morten Olsen, meddelte i dag, at han stopper som landstræner, når hans kontrakt med DBU udløber til næste år.
Bomben faldt på dagens pressemøde, hvor han skulle præsentere truppen til de næste to landskampe.
Morten Olsen tog formentlig DBU med “bukserne nede”, for på pressemødet sagde han, at han havde meddelt sin beslutning til Jesper Møller og til holdets anfører Daniel Agger, lige inden de gik ind til pressemødet.
DBU har da heller ikke bragt noget om Olsens stop på hverken sin hjemmeside eller Facebook i skrivende stund.