Onsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30 blev en mor og hendes to børn ramt af en bil i et fodgængerfelt.
Uheldet skete, da en 70-årig kvinde fra Roskilde kom kørende ad Frederiksborgvej i Roskilde og i et fodgængerfelt påkørte en 29-årig kvinde fra Roskilde og hendes to børn på 5 og 1 år.
Både moderen og de to børn blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men de var tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.