23. november 2024

Karise: En 28-årig kvinde fra Karise og hendes 4-årige søn blev i går morges kørt til sygehuset efter et færdselsuheld på Dalbyvej i Karise.

Den 28-årige mor, der havde sin 4-årige søn med i bilen, kørte ved 8-tiden tilsyneladende frem for ubetinget vigepligt på Dalbyvej i Karise. Her blev hun ramt af en varevogn, som kørte ind i siden på kvindens bil.

Hun fik alvorlige kvæstelser ved sammenstødet, og hun blev transporteret til Rigshospitalets traumecenter sammen med sin 4-årige søn, der også befandt sig i bilen.

Varebilens fører blev kørt til sygehuset i Køge.

Hverken den 4-årige eller føreren af varebilen blev alvorligt kvæstet i uheldet og i løbet af eftermiddagen var den 28-årige kvindes tilstand stabil og uden for livsfare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.