En 20-årig mand, som søndag blev anholdt i Københavns Lufthavn, mistænkt i en drabssag fra Brøndby Strand, er nu blevet varetægtsfængslet.
Den 20-årige er mistænkt for sammen med en 25-årig mand at have deltaget i et skyderi i Brøndby Strand den 28. december sidste år, som kostede en ung mand livet.
De to mistænkte mænd blev dagen efter drabet efterlyst i pressen med navn og billede.
I sidste uge meldte den 25-årige sig selv til politiet og søndag blev den 20-årige så anholdt i Københavns Lufthavn, da han rejste ind i Danmark.
Mandag formiddag blev den 20-årige fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre. Retten valgte at varetægtsfængsle ham frem til den 2. februar.
:NB: