22. november 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/TBIT/">TBIT</a> / Pixabay

Arkivfoto: TBIT / Pixabay
Torsdag formiddag kontaktede en kvinde fra Allerød politiet og anmeldte, at hun tirsdag eftermiddag var blevet kontaktet telefonisk af en engelsktalende mand med indisk accent, som påstod at arbejde for Microsoft.

Manden oplyste, at kvindens sikkerhedscertifikat var udløbet, og at hun derfor var sårbar over for hackerangreb.

Manden fik fjernadgang til kvindens computer, ligesom han fik oplysninger om kvindens NEM-id og kontonummer, således hun kunne betale for sikkerhedscertifikatet. Det resulterede i, at der efterfølgende blev hævet omtrent 14.000 kroner fra kvindens konto – og det postulerede sikkerhedscertifikat blev aldrig opdateret, da det hele var et svindelnummer.

Nordsjællands Politi oplyser, at man nogle timer senere modtog en lignende anmeldelse, denne gang fra en mand i Gentofte, som tirsdag eftermiddag havde været udsat fra samme svindelnummer, hvorefter der var hævet omtrent 28.000 kroner fra hans konto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.