Vold i nattelivet kan ses i statistikken.
Arkiv foto: politi.dk |
I løbet af de seneste to måneder, er antallet af voldsanmeldelser fordoblet i Frederikssund Politikreds i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis
I følge det statistiske materiale som Frederikssund Politi har lavet, så har der været 32 anmeldelser om vold i september og 21 i oktober i politikredsen. I de to samme måneder sidste år, var der hhv. 17 og 11 anmeldelser.
Svend Thorsen fra Fællesgruppen i Frederikssund Politi, som bl.a. arbejder med ungdomskriminalitet, er det de unge fra 15 til 20 år, der tegner sig for det største antal voldssager.
-Når de når 20 års-alderen flader kurven ud, hvilket selvfølgelig kan hænge sammen med, at der er en høj koncentration af de helt unge i nattelivet., Siger Svend Thorsen til Frederiksborg Amts Avis.
Det er særlig Frederikssund og Stenløse der er hårdest ramt.
En af episoderne der har fået statistikken i vejret er en episode ved Diskotek Down Town i Stenløse hvor flere unge i begyndelsen af september var i masseslagsmål. Den episode resulterede i fem anmeldelser af vold.
Svend Thorsen mener ikke at man behøver at være bange for at gå i byen i hverken Frederikssund eller Stenløse, men han opfordrer til at man er opmærksom i nattelivet.
– rl