Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/NeiFo-2545310/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4708579">NeiFo</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4708579">Pixabay</a>
De tosprogede elever i København er i løbet af de seneste 10 år blevet markant mere ligeligt fordelt.
I 2010 havde 16 skoler svarende til hver fjerde folkeskole i København en elevsammensætning med over 50 procent tosprogede elever. Det antal skoler er i dag næsten halveret.
Samtidig har langt flere skoler fået en elevsammensætning, som svarer nogenlunde til gennemsnittet på 27 pct. tosprogede elever i København. Således er antallet af skoler med 20-35 pct. tosprogede elever vokset med omkring 50 procent fra 15 skoler i 2010 til 22 skoler i 2019.
– Det er en enorm positiv udvikling for integrationen og chanceligheden, at vi er lykkedes med at få en langt mere jævn fordeling af tosprogede elever i København. Det er en afgørende forudsætning for vellykket integration, at Anders og Frida møder Fatima og Ahmed i skolen og omvendt. Vi arbejder målrettet med at sikre, at folkeskolen fortsat skal være stedet, hvor vi mødes på tværs af etnisk, religiøs og social baggrund, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Stort set alle de københavnske folkeskoler, som i 2010 havde et flertal af tosprogede elever, har oplevet er markant fald i andelen af tosprogede elever over de seneste ti år.
Og omvendt har en række skoler med meget få tosprogede elever fået en mere mangfoldig elevsammensætning med en andel af tosprogede elever, der i højere grad minder om gennemsnittet for København.
– En god del udviklingen skyldes, at byen vokser, og væksten i børnetallet er båret af børn med dansk oprindelse. Men det er ikke hele forklaringen. Andelen af tosprogede børn på vores folkeskoler er samlet set kun faldet med fem procentpoint. Men vi kan se, at de er blevet langt mere jævnt fordelt. Mange skoler har fået en markant mere balanceret elevsammensætning som bedre afspejler gennemsnittet i byen.
Børne- og ungdomsborgmesteren peger på en række forhold og tiltag, som har været med til skabe en mere blandet og mangfoldig elevsammensætning på folkeskolerne i København; det drejer sig bl.a. om, at beboersammensætningen i nogle kvarterer har ændret sig. Desuden vokser København med ca. 1000 børn i skolealderen om året og flere børnefamilier bliver boende i byen, samtidig er væksten i børnetallet er båret af børn af dansk oprindelse.
Der er også flere københavnere, som vælger folkeskolen til. Således har de københavnske folkeskoler siden 2015 oplevet en lille stigning på to procentpoint i andelen af børn, som går i folkeskolen.
De såkaldte “Københavnermodel”, hvor sprogligt udfordrede børn kan få tilbud om en plads på en anden skole end distriktsskolen, er også en af årsagerne. Her er det primært tosprogede børn, der flyttes fra Nørrebro til Østerbro.
Det samme er det indskrivningskriterium, som København indførte i 2011 og som betyder, at børn som bidrager til fordelingsintentionerne i kommunen,optages før andre elever, hvis de gennem det frie skolevalg søger en anden skole end distriktsskolen.
Desuden peger Børne- og ungdomsborgmesteren på byggeriet af nye skole, løbende ændringer af skoledistrikter og sammenlægning af skoler, som årsager til den større mangfoldighed.
Bl.a. blev Hillerødgades Skole med 98 pct. tosprogede elever nedlagt i 2012 og distriktet fordelt ud på en række andre Nørrebro-skoler.
