Fredag formiddag rykkede brandvæsnet ud til en bilbrand ved kirken på Nørrevangstorvet i Slagelse.
Der var tale om en Mercedes Benz model E 420 fra 1993.
Branden var ikke lige til at slukke for brandfolkene, der måtte tilkalde assistance og en tankvogn, før branden kunne slukkes.
Brandvæsnet lagde et større skumtæppe ud i og omkring bilen, så eventuel brandbar væske ikke længere kunne antændes.
Hvordan branden er opstået vides ikke.