Politiet har sigtet en 21-årig mand for en brand i et kolonihavehus lillejuleaften sidste år på Godthåbstien i Korsør.
Ved branden udbrændte kolonihavehuset.
Den 21-årige meldte sig torsdag til politiet og indrømmede, at det var ham, der havde sat ild til huset.
Den 21-årige blev sigtet for brandstiftelse, og samtidig blev han også sigtet for at have begået et indbrud i en lejlighed på Halsskovvej juleaften, hvor der blev stjålet to playstations.