Slagelse: Søndag aften opdagede et par betjente på patrulje en mand, der kørte på en lille knallert ad Bjergbygade i Slagelse.
Det viste sig, at knallerten var meldt stjålet, og derfor standsede betjentene føreren – en 17-årig mand, som virkede noget nervøs og påvirket af euforiserende stoffer.
Betjentene fandt da også 6 gram hash på den unge mand, som derfor blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer og for tyveri af knallerten.