Det var på Diskotek Harlekin, at unge kom i masseslagsmål. Foto: Rolf Larsen |
Unge i masseslagsmål på populært diskotek i Holbæk
ca. 15 unge kom op og slås på Diskotek Harlekin i Nygade ved halvfem tiden natten til søndag.
Ifølge øjenvidner som Netavisen Sjælland har talt med, forsøgte diskotekets egne dørmænd at få kontrol over situationen. Politiet blev tilkaldt for at få stoppet slagsmålet.
Slagsmålet der startede inde på det populære diskotek, fortsatte udenfor på gaden.
Politiet kunne i første omgang ikke få de unge til holde op med at slås, derfor blev hundene taget frem. To unge slagsbrødre blev bidt af hunde.
– rl